Kerteminde Boldklub
Fodbold fitness

Fodboldfitness er startet i Kerteminde, og straks er der naturligvis nogen som siger "hvad er det" ?

Fodboldfitness er for alle, og henvender sig specielt til dem som ikke er medlem af en klub, men som syntes at at de både kunne tænke sig at spille fodbold for sjov og samtidig få den gode motion samt det hyggelige og meget sociale som ligger i og omkring fodbold. Som sagt fodboldfitness er for alle, om man aldrig har spillet fodbold, eller måske bare har holdt pause i 20 år. Det kunne også være at man dyrkede en anden form for motion idag, men søgte en afveksling fra denne.

I Kerteminde er vi startet og det hele kører i første omgang via SMS. Det foregår i praksis på den måde at klubben fastsætter et tidspunkt hvor vi kan mødes og spille, herefter melder spillerne sig til, og hvis der er tilstrækkeligt med tilmeldte, spiller vi og ellers bliver det aflyst, naturligvis også via SMS. Der er ingen aldersgrænser på holdene, og flere generationer kan sagtens spille sammen, hvilket vi forøvrigt har gode erfaringer med, blot holdene fordeles så retfærdigt og lige som muligt. På sigt er det meningen at tilmeldingen skal foregå via en kalender på denne hjemmeside, hvor der vil være indlagt aktuelle tidspunkter.

Så hvis man nu går med en lille fodboldspiller i maven og kunne tænke sig at prøve kræfter med fodboldfitness, så er man velkommen til at skrive til klubben på kb@kertemindeboldklub.dk eller 20283242, og aflevere sit mobilnummer og navn, så er man sikker på at få de nødvendige informationer.

Selvom vi er kommet godt fra start på drengesiden, mangler vi stadig nogle flere piger på listen som kunne tænke sig at prøve fodboldfitness af. I skrivende stund er der ca. 4-5 piger som kunne tænke sig at trille med bolden, så vi hører gerne fra nogen flere, så det også her bliver en succes.

TV2 Fyn har den 30. oktober lavet et indslag om fodboldfitness i Kerteminde som du kan se ved at trykke her

Med venlig hilsen

Jens Peter Nørgaard 




Kerteminde Boldklub - Enggade 19 - 5300 Kerteminde - Hallens tlf. 6515 1600 - Klubhusets tlf. 6532 4445 - kb@kertemindeboldklub.dk
Oens Hold
En del af: