Kerteminde Boldklub

FS stævne

Af: FodboldskoleLeder Dato: 07/01/12

KB's U15 fik metal med hjem

Fredag 6. januar 2012 kl. 15:39

KB's U15-hold med de velfortjente bronzemedaljer om halsen.
Ved det årlige FS indefodboldstævne mellem jul og nytår leverede Kertemindes U15-hold en flot præstation, da de sikrede sig en 3.plads i finalestævnet.

Ungdomsspillerne i Kerteminde Boldklub har igen gjort opmærksom på sig selv - og på det høje niveau i klubbens ungdomsafdeling. Ved det traditionsrige FS-stævne i indendørs fodbold i Odense Idrætshal sikrede klubbens U15-hold sig en samlet 3.plads og dermed bronzemedaljer.

I den indledense runde var KB helt suveræne, og dermed var de kvalificeret til finalestævnet, som blev afviklet på den næstsidste dag i 2011. I semifinalepuljen besejrede man både BBB og FC Fyn men tabte derefter den sidste kamp mod Holluf Pile Skole. I semifinalen blev det til et knebent nederlag til Hjalleseskolen, og dermed missede holdet finalen.

I bronzekampen var det igen Holluf Pile Skole, der var modstanderen, og efter en flot indsats kunne KB'erne juble over en velfortjent 4-2 sejr, og dermed var bronzemedaljerne hjemme. Det blev Hjalleseskolen, der blev vinder af U15-rækken.

-e.
(eigil53@live.dk)

fra kj avis


Kerteminde Boldklub - Enggade 19 - 5300 Kerteminde - Hallens tlf. 6515 1600 - Klubhusets tlf. 6532 4445 - kb@kertemindeboldklub.dk
Oens Hold
En del af: