Årgang 2001 vinder ‘Kampen om Øen’ for tredje år i træk

holdbillede

Kerteminde BK’s dygtige 2001 årgang slog til igen og vandt for tredje år i træk ‘Kampen om Øen’.

Triumfen blev cementeret med en overbevisende sejr på 5-0 over Thurø BK af 1920.

Thurø gjorde en god figur det første kvarter, hvor de havde et par gode muligheder,
der dog blev reddet i flot stil af John Pedersen (med t).
Derefter stod der KB på det meste og efter flere gode opspil, hvoraf 5 af dem resulterede i mål,
kunne Kerteminde-drengene efter 2 x 20 minutters fodbold fejre sejren
sammen med de mange forældre, venner og bekendte, der var taget med for at støtte holdet.

I pausen i supeligakampen mellem OB og Horsens kunne anfører Rasmus Møller
derfor fortjent hæve trofæet og lade sig tiljuble sammen med resten af holdet.

Målscorere:

Jens Verner Blirup 2
Simon Egsvang Jessen 2
Sebastian Ravn Madsen 1

Man of the match:

Alexander Pedersen

Stort tillykke til drengene, der takker for den fantastiske opbakning på TREFOR Park!

praemieoverraekkelse

Se flere billeder fra kampen i galleriet her

Opstart herre senior 2016

En ny halvsæson står for døren for vores 2 herre senior hold. Vi håber fra såvel klubbens samt trænerteamets side, at vi kan fortsætte den positive udvikling begge hold har været inde i i den forgangne halvsæson. I bestræbelserne herpå har trænerteamet udarbejdet et opstartsprogram, der kan ses/hentes via nedenstående link.

 

Opstartsprogram forår 2016:     Klik her for at åbne

 

Vi glæder os til at se så mange som muligt – gamle som nye – til en god og lang opstart i det nye år.

Glædelig jul & godt nytår

Kevin, Danny og Morten


 

U15 drenge tilbage i landets bedste række

image

 

Kerteminde BK`s u 15 drenge er tilbage i landets bedste række Vest 1 efter en udebanesejr på 1 -2 over S.f.B. i Svendborg.

Resultatet betød en 1. plads i vest2 og direkte oprykning til vest 1.

Dobbelt målscorer blev Simon ”Faxe” Jessen.

Kerteminde BK har til foråret 2016 2 hold i landets bedste række, idet u13 drengene tidligere har kvalificeret sig til vest 1.


 

Inspirationsdag med besøg af trænere fra FCM


Hold 2.2

Superligaklubben FCM var søndag den 15/11 på besøg på Kerteminde Stadion til 2 træningspas med henholdsvis KB drenge u11/u12 samt u13/u14 som medier.

FCM stillede med et stærkt hold, bestående af fysisk træner Jeppe Quist, u17 træner Mads Buttgereit, scout på fyn Dennis Rasmussen, samt u14 spiller Kristoffer Lund, der tidligere har slået sine folder i KB.

Dagen var en stor succes, der blev både trænet og leget til ”den store guldmedalje” , og altid med et smil og en frisk bemærkning fra de 4 trænere.

Flere drenge fra hold 1, bad endda efter en velfortjent grillpølse og sodanvand om lov til at deltage i næste træningspas !!!

KB`s egne trænere var ligeledes alle inviteret til at overvære træningerne.

Herfra en stor tak til FCM for en god dag på Kerteminde Stadion


Ny hjemmeside

kertemindeboldklub

Vi kan med stolthed præsentere vores nye hjemmeside!

Hjemmesiden har været længe undervejs, men vi håber at I vil synes, at den har været ventetiden værd. Udover at være mobilvenlig indeholder den nye side en række nye funktioner og muligheder. Her iblandt kan nævnes muligheden for indmeldelse i klubben direkte via siden, visning af kommende kampe, nyheder fra DBU samt en ny og forbedret præsentation af klubbens hold.

Vi mangler stadig nogle indlæg samt billeder til diverse holdsider. Vi håber derfor, at I – vores medlemmer – vil hjælpe os med at få indsendt det manglende materiale. Vi håber desuden på, at I vil hjælpe os ved at indsende relevante nyheder og eventuelle billeder fra kampe og øvrige KB begivenheder, så vi kan liv i siden.

Vi imødeser meget gerne ris og ros samt evt. gode idéer til, hvordan vi kan gøre det til noget interessant at besøge vores nye hjemmeside.

/Bestyrelsen


 

På besøg hos FC Midtjylland

IMG_8673

Mandag den 25. maj var KB`s u 11 og u 12 drenge inviteret på besøg hos FC Midtjylland i Ikast.

Der blev spillet 4 træningskampe i det jyske, hvor specielt u12 A`s 3-2 sejr over FCM`s u12 talenthold vakte opsigt.

Efter et hurtigt bad var der rundvisning og foredrag ved scout Dennis Rasmussen.

Inden aftensmaden løb drengene ind i den skadede superliga spiller Morten ”Duncan” Rasmussen, der velvilligt skrev autografer.

Dagen sluttede med et superligaopgør på et udsolgt MCH Arena, hvor de nykårede danske mestre på eget græs blev slået 2 – 3 af Brøndby If.


 

Fodboldtur til FC Barcelona

barcelona-2043

Vedr. Kerteminde Boldklub- og Laulundsport.dk’s fodboldtur til FC Barcelona fra d. 10 – 17/10 2015…

Status:

Der er i øjeblikket 33 spillere, der har tilmeldt sig turen. Jeg har nu udbudt træningsturen til klubbens øvrige ungdomsspillere. Så det er stadig muligt at komme med på turen. Tilbuddet ligger også inde på min hjemmeside Laulundsport.dk. Her vil jeg løbende opdatere seneste nyheder vedr. turen til FC.Barcelona. Tak for den store interesse og opbakning til turen.