U16 Drenge klar til finalen i DBU Pokalen

DBU Fyns Ungdomspokal 2017, semifinale

Ringe BK – Kerteminde BK

1 – 3

02. min.: Sebastian Maué Pedersen
12. min.: Silas Bodebjerg
72. min.: Sebastian Ravn Madsen

I en medrivende kamp på en regnvåd kunsstofbane i Ringe kvalificerede KB’s U16 drenge sig torsdag aften til finalen i DBU Fyns ungdomspokal.

Modstanderen fra Ringe BK spiller til dagligt i U17 M, og med en aktuel placering som nr. 4, var der derfor lagt op til en interessant styrkeprøve.

KB bragte sig i front allerede efter 2 minutter ved Sebastian Maué Pedersen og udbyggede i 12. minut efter et flot opspil føringen til 2-0 ved Silas Bodebjerg.
Kampen der især i første halvleg var præget af mange tekniske fejl fra begge mandskaber bølgede derefter frem og tilbage med chancer til begge hold. Det blev dog ikke til yderligere scoringer i første halvleg. Dette bl.a. takket være KB’s målmand på dagen John Pedersen, der diskede op med et par flotte redninger.

Anden halvleg startede brat for KB, der i det 5. minut blev taget på sengen og begik straffe, som Ringe efterfølgende sikkert scorede på. Episoden resulterede samtidig i et gult kort til KB’s anfører Martin Egsvang Jessen, der slukøret måtte forlade banen og overlade anførerbindet til Sebastian Ravn Madsen. Dette tændte Ringe og satte KB under pres. Det varede dog kun 2 minutter, så blev Ringe også præsenteret for et gult kort og balancen var intakt.

10 minutter senere opstod en besynderlig situation, hvor kampens dommer desværre fik gjort sig uheldigt bemærket ved fejlagtigt at give gult kort til Rasmus Møller, der blev sendt på banen i stedet for Martin Egsvang Jessen. Det bragte sindende i kog på sidelinjen – deriblandt hos holdleder Henrik “Mars” samt de medrejste forældre. Det ville dommeren ikke finde sig i, hvorfor han bortviste både holdleder og forældre, der pænt måtte tage plads bag ved det hegn, der omkransede banen.

KB var dermed igen i undertal. Episoden fik dog tændt en gnist i drengene, der i undertal præsterede den måske bedste periode i kampen. Perioden kulminerede med en scoring af Sebastian Ravn Madsen, der reelt lukkede kampen. KB kunne dermed uden at imponere synge sejrssangen og er nu klar til pokalfinalen mod Sanderum BK.
Finalen afvikles lørdag d. 24. juni på Odense Atletikstadion.

Årets fiduspokal 2015

Årets fiduspokal 2015

Drenge U 17: Frederik Bakkely
Piger U 17: Eva Marie Sarkel
Drenge U 15A: Søren Emil Eriksen
Drenge U 15B: Rasmus Kingo Eriksen
Piger U 15: Emilie Ærenlund
Drenge U 14: Sam AL-salem
Drenge U 13A: Martin Ottosen
Drenge U 13B: Oliver Hoffmann
Piger U 13A: Laura Krogh
Piger U 13B: Freja Bjerregård
Drenge U 12A: Kasper Lund Hansen
Drenge U 12B: William Skov Larsen
Drenge U 11A: Mikkel Toftdahl
Drenge U 11B: Valdemar Martinussen
Drenge U 10: Magnus Horn
Årets leder 2015: Svend Riis

Se billeder i galleri her