Trænere og ledere i Kerteminde BK var i weekenden 28-30 oktober inviteret på besøg i “ulveland” hos superligaklubben FCM i Ikast.

 

7 trænere/ledere deltog, og efter indkvartering lørdag på College, var u17 træner Mads Buttgereit vært for Kbèrne.  Lørdagens program bød på taktisk oplæg, overværelse af turneringskamp i u17 elite og u19 elite, begge mod FC Nordsjælland, med efterfølgende kampevaluering.

Søndag formiddag ankom Kerteminde BK`s u12 og u13 drenge til en spændende dag i FCM. Efter velkomst ved scout Dennis Rasmussen, var drengene forbi “materialechef” Jørn Kjær , der samtidig er far til landsholdsspiller Simon Kjær. Jørn fremviste fodboldtrøjer bl.a. fra Steven Gerrard, Daniel Agger og Simon Kjær, og fortalte anekdoter omkring fodbold, og hvor vigtigt det er , at man “klør på” , og passer sin træning. 3 FCM trænere, herunder u14 træner Lasse Juhl  var efterfølgende vært for et træningspas på den overdækkede kunststofbane “Stadome” . Inden afgang mod Kerteminde var de unge KBèr p
å rundvisning på Akademiet herefter  superligaopgør på MCH Arena, hvor udeholdet FC København, tog det længste strå med en fortjent 1 – 3 sejr.

Mandag morgen skulle trænerne tidligt op, da dagen startede med overværelse af morgentræning for u17 og u19. Efterfølgende et besøg i Herning Fremad hos Bo Møller, der er ansvarlig for u13 – u15 elite, inden et besøg på Skolen ved Søndager, hvor der blev tid til at hilse på de 2 tidligere KBère, Kristoffer Lund og Andreas Nibe, der nu begge spiller for FCM. Dagens program sluttede med en u14 træning, inden trænerne drog hjem mod Kerteminde igen.

En KÆMPE tak til alle i FCM, for både at give de unge KBère en fodboldoplevelse, samt trænerne et indblik i, hvad der rør sig en superligaklub.

pic-6 pic-5 pic-4 pic-3 pic-2 pic-1