Menu

KB ER I 2021 KLAR MED MILLION-INVESTERING I KUNSTGRÆSANLÆG

image
18. september 2020 kl. 12:22

I snart et årti har Kerteminde Boldklub møjsommeligt sparet op til klubbens allerstørste ønske, et kunstgræsanlæg.
Så sent som november 2019 blev et stort tilskud på 60.000 kroner fra OB for Oliver Christensens professionelle kontrakt, øremærket til projektet.

 

I årevis har KB’s frivillige med ”KERTEMINDE CUP” formået at skabe en formidabel succes historie, hvor tusinder af glade fodboldbørn og forældre årligt besøger og nyder Kerteminde. Stævnet, der udelukkende arrangeres af frivillige (forældre, trænere, ledere mm.) giver Kerteminde Boldklub et solidt overskud hvert år!

 

På den baggrund er KB i stand til kontant at indskyde mere end 1 mio. kroner i et fælles projekt med Kommunen.

 

Projektet er allerede overbragt til Kerteminde Kommunes administrative ledelse, der glædeligvis har udtrykt positiv opbakning til at indarbejde det i Kommunens budget 2021.

 

Endelig kan KB og Kerteminde Kommune i samarbejde gennemføre en stor og nødvendig velfærdsinvestering i et moderne sportsanlæg, som vil komme såvel unge som gamle fodboldspillere til gode – vel at mærke med løbende egenbetaling fra klubben.

 

Samtidig vil der være mulighed for at anlægget kan benyttes af skoler og andre foreninger.

 

Nu er det op til de folkevalgte politikkere i Kerteminde Byråd, at afgøre om kunstgræsanlægget kan blive en realitet.

 

KB ́s mere end 400 medlemmer og bestyrelse håber på en positiv modtagelse.

 

Hvilken politiker kan sige nej til sådan en velfærdsinvestering?

 

På vegne af bestyrelsen i KB
Steen Jensen
Formand
Mobil 40 41 70 24
E-mail steen@bernina.dk