Menu

Ny HOVEDSPONSOR i Kerteminde Boldklub

image Distriktschef hos Royal Unibrew (Albani) Jasper Falk Outzen og KB formand Steen Jensen underskriver hovedsponsoraftale.
15. december 2019 kl. 14:37
Pressemeddelse

KERTEMINDE BOLDKLUB GØR SOM OB - FÅR ALBANI SOM NY HOVEDSPONSOR.

Efter i starten af 2019 suverænt at have vundet Serie 1 rykkede KB, som bekendt op i ALBANI-FYNSSERIEN.

I efteråret beviste KB sit værd og manifesterede kvaliteten via en flot placering i den fine halvdel af ALBANI-FYNSSERIEN. Til at understøtte denne positive udvikling har KB’s bestyrelse arbejdet på at finde en større samarbejdspartner, som ville og kunne bakke op omkring klubbens økonomi og aktiviteter.

Det er derfor glædeligt, at KB nu kan offentliggøre, at der fra årsskiftet er indgået et gensidigt udvidet samarbejde med ALBANI som klubbens hovedsponsor.

Det er en kendt sag for de fleste, at Kerteminde Boldklub er en integreret del af ”Øens Hold”, hvor der bakkes op om Odense Boldklub’s (OB) visioner for topfodbolden på Fyn. Nøjagtig som ALBANI gør det. Selvom økonomien naturligvis på ingen måde kan sammenlignes med Superligaklubben, så er det alligevel yderst glædeligt, at KB og ALBANI nu også har fundet sammen. ALBANI vil blive en god og stærk medspiller omkring KB’s lokale aktiviteter i og omkring klubben.

Fra forårssæsonen vil ALBANI’s logo også være at finde på 1. holdets kamptrøjer og på stadion. Et samarbejde, der nok skal komme til at glæde de mange besøgende KB-fans på ALBANI KERTEMINDE STADION.

Med ALBANI samt (forhåbentlig endnu) flere lokale sponsorer i ryggen er KERTEMINDE BOLDKLUB bedre forberedt på fremtidens udfordringer. Sammen er visionen, at hele Kerteminde skal stå bag KB’s nye mantra:

”DYRKER BREDDEN OG HYLDER ELITEN””

På bestyrelsens vegne: Godt Nytår!

 

Steen Jensen, Formand (Mob.: 4041 7024)

KERTEMINDE BOLDKLUB